Wora Bura Resort & Spa

Meget smagfuldt og unikt indrettet resort i kolonistil direkte på stranden. Wora Bura er bygget i Kong Rama den Femte-stil og har mange kolonistils-islæt. Hotellet ligger direkte på stranden, og værelserne ligger rundt om den meget hyggelige tropiske have og den smukke swimmingpool.

Ved poolen er der træliggestole, parasoller, håndklædeservice, poolbar, og børnepool. Ved stranden ligger den ene af hotellets to restauranter. Selve lobbyen er et helt museum med gamle billeder fra Kong Rama den Femtes tid i Europa.
På hotellet findes en skøn morgenmadsrestaurant, hvor man kan vælge at spise indenfor eller udenfor. Her er spacenter med alle former for kropsbehandlinger og massage, fitnesscenter og businesscenter med internetadgang.

Ved højvande forsvinder stranden til tider. Der er gratis shuttlebus til Hua Hin.
Superior-værelserne er herligt store med terrasse eller balkon. Værelserne har trægulve og er smukt dekoreret i thaistil. Hvert af hotellets værelser er opkaldt efter en af Thailands provinser. Værelserne har aircondition, satelit-tv, safebox, minibar, store senge og meget smagfuldt badeværelse med både badekar og brusekabine.

Deluxe-værelserne er større, har stor kingsize seng og større balkon eller terrasse. Desuden er der dvd-afspiller og smukt badeværelse, der kan åbnes ind til soveværelset.

Fact Sheet

Beliggenhed: Khao Takiab 4 km syd for Hua Hin
Afstand til strand: 0 meter
Balkon/Terrasse: Ja
Pool: Ja
Børnepool: Ja
Poolhåndklæder: Ja
TV på værelset: Ja
Wi Fi: Ja

Barn til og med 11 år


Stay and Play